Ryttermærkeundervisning

Ryttermærkeundervisning hos Rideskolen C&C

 

Ønsker du at lære mere om heste og om sikkerhed ved omgang med heste? Så kan du få ryttermærker her på rideskolen.

At tage ryttermærker er en naturlig del af rytterens uddannelse.Ryttermærkerne har fokus på sikkerhed og giver rytteren viden og praktisk erfaring i at færdes med og omkring hesten, på den sikrest mulige måde.

Ryttermærkeuddannelsen har til hovedformål, at formidle grundlæggende viden til rytteren.

De overordnede mål for ryttermærkeuddannelse er

– at rytteren kan omgås hesten sikkerhedsmæssigt og etisk forsvarligt

– at rytteren selvstændigt og forsvarligt kan forestå hestens røgt og pleje

– at rytteren får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag

Ryttermærkeuddannelsen er opbygget sådan:

 

Ryttermærke 1

Basisuddannelse

Ved aflæggelse, skal der benyttes   ryttermærkedommere

Ryttermærke 2

Ryttermærke 3

Ryttermærke 4 (konkurrencemærke)

Specielmærker

Ryttermærke 5

(Hestehold)

Specielmærker

 

Minimumsalder og krav:

Ryttermærke 1: 8-9 år (Rytteren skal kunne ride trav og letridning, uden at have urolige hænder)

Ryttermærke 2: 10-11 år (Rytteren skal kunne ride på rigtig diagonal i trav og  kunne styre selv. Rytteren skal kunne nå op på ryggen af hesten, for at lægge en sadel på)

Ryttermærke 3: 11 år  (Rytteren skal kunne ride i alle tre gangarter og let sæde i galop. Kunne    ride forsvarligt rundt blandt andre, både på en bane/hal og i naturen, samt kunne planlægge en ridetime selv.)

Ryttermærke 4+5:12 år (Rytteren skal have ridefærdigheder der svarer til minimum LC springning eller LC1 dressur.

Det forventes at alle deltagere har en sikkerhedsgodkendt ridehjelm, som passer, og har enten langskaftede ridestøvler eller jodphurs med leggings. Termostøvler er ikke godkendte til ridning, ligesom visse typer staldstøvler heller ikke er det.

Deltagende skal være medlem af en klub under Dansk Rideforbund.

Med venlig hilsen

Rideskolen C&C