Kurser

Hos Rideskolen C&C, Græsted og Omegns rideklub, ønsker vi at rytterne har gode muligheder for at forøge deres hesteviden – Derfor afholder vi forskellige kurser, hvor læring om hestene er i fokus. Vi holder bl.a. opsadlningskurser og tilbyder ryttermærkeundervisning.

Hold øje med KLUBMODULET for datoer og tilmelding.

I er også meget velkomne til at foreslå, datoer for kurser, eller komme med ideer til, hvis vi kunne afholde andre typer kurser også.

Du vil herunder kunne læse mere om opsadlningskurser og ryttermærkeundervisning:


Opsadlingskursus


Opsadlningskurset skal fungere som en god kick-start til nye ryttere og evt. deres forældre. 

Kurser kan både benyttes hvis I er nye i hesteverdenen, eller blot trænger til lidt opfriskning i forhold til strigling og opsadling af hesten. 

Kurset er opdelt i en voksen- og en børnehold. Og der vil være flere hjælpere, som kan besvare spørgsmål både før, efter og under kurset.

Målet med kurser er, at lære på egen hånd at strigle og opsadle hesten, så den er klar til ridning.


Ryttermærkeundervisning


Ønsker du at lære mere om heste og om sikkerhed ved omgang med heste? Så tilbyder vi, at du kan tage dine ryttermærker her hos os.

At tage ryttermærker er en naturlig del af rytterens uddannelse. Ryttermærkerne har fokus på sikkerhed og giver rytteren viden og praktisk erfaring i at færdes med og omkring hesten, på den sikrest mulige måde.

Ryttermærkeuddannelsen har til hovedformål, at formidle grundlæggende viden til rytteren.

De overordnede mål for ryttermærkeuddannelse er:

  • At rytteren kan omgås hesten sikkerhedsmæssigt og etisk forsvarligt.
  • At rytteren selvstændigt og forsvarligt kan forestå hestens røgt og pleje.
  • At rytteren får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag.

Ryttermærkeuddannelsen er opbygget på følgende måde:

Ved aflæggelse, benyttes der alti en ryttermærkedommer.


Praktisk:


Minimumsalder og krav:

  • Ryttermærke 1: 8-9 år, Rytteren skal kunne ride trav og letridning, uden at have urolige hænder.
  • Ryttermærke 2: 10-11 år, Rytteren skal kunne ride på rigtig diagonal i trav og  kunne styre selv. Rytteren skal kunne nå op på ryggen af hesten, for at lægge en sadel på.
  • Ryttermærke 3: 11 år, Rytteren skal kunne ride i alle tre gangarter og let sæde i galop, samt ride forsvarligt rundt blandt andre, både på en bane/hal og i naturen, samt kunne planlægge en ridetime selv.
  • Ryttermærke 4+5:12 år, Rytteren skal have ridefærdigheder der svarer til minimum LC springning eller LC1 dressur.

Det forventes at alle deltagere har en sikkerhedsgodkendt ridehjelm, som passer, og har enten langskaftede ridestøvler eller jodphurs med leggings. Husk at termostøvler ikke er godkendt til ridning, ligesom visse typer staldstøvler heller ikke er det.

Deltagende skal være medlem af en klub under Dansk Rideforbund.